Bidragene fra medlemmer, organisationer og lokale virksomheder gør det muligt!
Driften og de forskellige fantastiske forbedringer har kun været mulige, fordi vi har mange trofaste og loyale medlemmer af brolauget, der hvert år betaler medlemskontingent til fællesskabet, samt mange sommergæster der støtter broen med en donation via MobilePay, stor eller lille - alle beløb er velkomne. Og ikke mindst fordi forskellige instanser og lokale sponsorer har fundet broprojektet prisværdigt og til gavn for rigtigt mange badeglade mennesker fra både nær og fjern.
Af lokale sponsorer kan nævnes Nybolig, Spar Nord, Petersen Ure-Smykker, Glarmester Andersen og Brix Westergaard.
Den seneste udvidelse af badebroen var mulig med støtte fra Friluftrådet’s "Udlodningsmidler til Friluftsliv" og Rotary Hornbæk's Hornbækløbet og Rotary Danmarks hjælpefond.
Et medlemskab koster bare 300 kr. årligt – og er med til at sikre broen og badelivet ved Ellekilde Hage.
Ikke alene medlemmerne af Badebrolauget, men også mange andre brugere af området, sommerhusejere, gæster, løbere og cyklister, er flittige og glade brugere af broen. For at sikre, at der fortsat er en badebro ved Ellekilde Hage, er det imidlertid vigtigt, at der er tilstrækkeligt med betalende brugere - broen modtager ingen offentlig støtte. Der er udelukkende bidragene fra private brugere, organisationer og lokale virksomheder der er med til at dække de årlige driftsudgifter på mellem kr. 50- 75.000.
Som medlem, eller med en donation via MobilePay, kan også du støtte broen og dens fortsatte drift ved at klikke her!
Så mange mennesker, også i fremtiden, kan få glæde af en forfriskende tur i Øresund.